Oliver Furniture

Wood Mini+ halvhøj køjeseng, hvid/eg

Varenummer: 041461

13.299 kr
Mål: b 74 × l 166 × h 132 cm

 

Mini+ halvhøj køjeseng er designet til at imødekomme behovet for to sovepladser i et mindre børneværelse. Mini+ halvhøj køjeseng er mindre i både bredde og længde end den klassiske køjeseng fra Wood Collection og er derved oplagt i mindre rum. Mini+ halvhøj køjeseng passer til søskendeparret, der er vokset ud af tremmesengens trygge favntag, men som sover bedst med natlampen tændt og en søster eller bror indenfor rækkevidde. Sengen udgør en stilfuld base på børneværelset, og tilbyder, i sit gennemtænkte design, plads til både store personligheder og små sovehjerter.

Wood Mini+ halvhøj køjeseng er bæredygtigt produceret i Europa under moderne produktionsmetoder med forankring i traditionelt møbelhåndværk. Sengen er udført i massiv eg og birk, og er defineret ved de gennemtænkte, veludførte designløsninger. Sengen er testet og godkendt efter de strenge EU-regler for sikkerhed og sundhed. Hos Oliver Furniture går etik og æstetik hånd i hånd.

Stigen kan kun placeres i højre side af sengen.

 

Inklusiv sengehest til nederste køje.


Madras 68 × 162 cm

Lagen 68 × 162 cm

I takt med at jeres behov ændrer sig – et barn, der ønsker sig en ny seng, eller måske udvides familien – så kan sengen følge med de nye behov.

Vælg sengen, der skal ombygges, og se ombygningsmulighederne i sengeconverteren.

Vi yder 5 års garanti på standard ombygningskits til alle konvertible senge fra købsdatoen.

Venligst kontakt os på 49707317 eller info@oliverfurniture.dk for bestilling og yderligere information.

Wood Mini+ hvid/eg er fremstillet af massiv og formspændt birk med ben i hvidolieret massiv eg.

De ikke-synlige skruer giver sengen et rent og eksklusivt design og er særligt kendetegnende for Oliver Furniture. Stilen er skandinavisk med rene linjer, runde former og enkle detaljer, som læderrem i gavlen.

Serien er produceret i Europa og overholder de strenge EU-krav for sikkerhed og sundhed. Produkterne er malet med ikke-giftig, vandbaseret maling.

Bæreevne (statisk vægt):
Mini+ tremmeseng: 30 kg
Mini+ juniorseng, halvhøj seng og halvhøj køjeseng: 120 kg

 

SIKKERHED OG KRAV

I henhold til EN 747 er højsenge og den øverste seng i køjesenge ikke egnet til børn under 6 år på grund af risikoen for fald.

Et mindre barn kan sove i den nederste køjeseng, eventuelt med en sengehest for ekstra sikkerhed.

Hos Oliver Furniture bestræber vi os altid på at behandle din ordre hurtigst muligt. Såfremt varen er på lager, vil varen normalt blive leveret indenfor 4-5 hverdage. I får besked, hvis der er længere leveringstid.

  • Afhent varerne på vores lager alle hverdage
  • Levering kun i Danmark til fortovskant (ikke Grønland og Færøerne)
  • Alle ordrer over 6.000 kr. udløser fri fragt i webshoppen
  • Ved ordrer under 6.000 kr. beregnes fragtpriserne automatisk ud fra den samlede vægt på de bestilte varer
  • Levering inkl. indbæring/opbæring mod betaling (ikke Grønland og Færøerne).

Vær opmærksom på, at vores møbler er produceret i træ, og derfor oftest er ret tunge.

Det enkle udtryk er vores æstetik. Rene linjer og rundede former og et klart formål kendetegner vores design. Vores portefølje er skarpt defineret, og møblerne kan nemt kombineres.

Fra en til to

Mini+ halvhøj køjeseng kan, når familiens behov ændrer sig, hurtigt laves om til to individuelle juniorsenge ved hjælp af et ombygningskit. Når børnene ultimativt vokser fra sengene, kan de to juniorsenge med smukke puder i ryggen nemt anvendes som hyggelige små daybeds. Herved understøtter Mini+ halvhøj køjeseng Oliver Furnitures grundliggende princip om æstetisk bæredygtighed: Vi skaber møbler, der i såvel design som kvalitet kan følge familien i generationer.

Sengekonverter