Oliver Furniture

Wood Mini+ tremmeseng ekskl. junior kit, eg

Varenummer: 041580

8.199 kr
Variant:
.
TREMMESENG INKL. JUNIOR KIT
TREMMESENG EKSKL. JUNIOR KIT
Mål: tremmeseng b 74 × l 126 × h 87 cm

 

I anledning af vores 20-års jubilæum udvider vi vores populære Wood Mini+ sengeserie med en eksklusiv version i eg. Seriens funktionelle og fleksible designkoncept, kombineret med egetræets kompromisløse kvalitet og unikke udtryk, sikrer en lang levetid.

Den konvertible Wood Mini+ tremmeseng ekskl. junior kit er tidløs i udseende med runde bløde former, som giver sengen et indbydende og rart udtryk. Mini+ tremmeseng ekskl. junior kit kan følge dit barn fra fødslen til 3 års alderen.

Tremmesengen har flere praktiske indstillinger som en højdejusterbar base med 2 positioner og 3 aftagelige tremmer, der gør det nemt for det selvstændige barn at komme ind og ud af sengen.

Når dit barn vokser ud af sengen, kan du med få ekstra dele ombygge tremmesengen til en juniorseng og forlænge dens levetid fra 3 op til 9 år. Ombygningskittet købes separat.
Se flere ombygningsmuligheder inden for Mini+ serien i vores sengekonverter.

Wood Mini+ senge er mindre i både bredde og længde end f.eks. Wood Original senge og er derved oplagte i mindre børneværelser, hvor der skal være plads til at lege.

I takt med at jeres behov ændrer sig – et barn, der ønsker sig en ny seng, eller måske udvides familien – så kan sengen følge med de nye behov.

Vælg sengen, der skal ombygges, og se ombygningsmulighederne i sengeconverteren.

Vi yder 5 års garanti på standard ombygningskits til alle konvertible senge fra købsdatoen.

Venligst kontakt os på 49707317 eller info@oliverfurniture.dk for bestilling og yderligere information.

Wood Mini+ eg er fremstillet af hvidolieret massiv eg og formspændt birk fineret i eg.

Naturligt træ kan have forskellige toner og udseende. Små toneforskelle på tværs af delene kan forekomme. Vær opmærksom på, at træoverflader kan falme i direkte sollys. 

De ikke-synlige skruer giver sengen et rent og eksklusivt design og er særligt kendetegnende for Oliver Furniture. Stilen er skandinavisk med rene linjer, runde former og enkle detaljer, som læderrem i gavlen.

Serien er produceret i Europa og overholder de strenge EU-krav for sikkerhed og sundhed. Produkterne er behandlet med hvidpigmenteret olie baseret på hørfrø-, solsikke- og jojobaolie.

Bæreevne (statisk vægt):
Mini+ tremmeseng: 30 kg
Mini+ juniorseng, halvhøj seng og halvhøj køjeseng: 120 kg

Hvis varen er på lager, vil varen normalt modtages inden for 1-3 hverdage. I får besked, hvis der er længere leveringstid.

  • Afhent varerne på vores lager alle hverdage
  • Levering kun i Danmark til fortovskant (ikke Grønland og Færøerne)
  • Alle ordrer over 6.000 kr. udløser fri fragt i webshoppen
  • Ved ordrer under 6.000 kr. beregnes fragtpriserne automatisk ud fra den samlede vægt på de bestilte varer
  • Levering inkl. indbæring/opbæring mod betaling (ikke Grønland og Færøerne).

Vær opmærksom på, at vores møbler er produceret i træ, og derfor oftest er ret tunge.

Tre senge i en

Mini+ sengeserien har mange mulige positioner, og den er derfor en fleksibel løsning, når der skal vælges en seng til familiens yngste medlem. Med Wood Mini+ tremmeseng får du en løsning, der dækker behovet for en seng til de første 3 år af barnets liv, for derefter at bygge videre til hele Mini+ sengeserien. Alt dette uden at gå på kompromis med designet.