Vi søger designer, som kan skabe en helt ny kollektion af børnetekstiler

Oliver Furniture er en dansk virksomhed, som designer og producerer børnemøbler til det europæiske marked.
Vi brænder for dansk design, bæredygtighed og optimal service til vores kunder.

Vi oplever en stigende efterspørgsel på børnetekstiler og accessories, som matcher vores børnemøbler. Stillingen er nyoprettet, og vi søger en rutineret designer med erfaring fra hele produktions- og designprocessen. Vi søger en designer, som kan tage ansvar fra ide til det færdige produkt og skabe et univers af bløde, bæredygtige tekstiler i børnehøjde, som passer til vores børnemøbler.

Som designer til ny kollektion af børnetekstiler skal du

  • source efter bæredygtige og ærlige materialer
  • source efter bæredygtige produktionsmuligheder
  • designe tekstiler som passer til vores børnemøbler, f.eks. lagner, forhæng, sengerande og puslepuder
  • varetage kvalitetskontrol og være garant for god kvalitet, høj æstetik og sikkerhed
  • arbejde tæt sammen med vores salgsteam, møbeldesigner og Brand Manager
  • drive de nye produkter, lige fra design over materialevalg til produktion og prissætning

Vi lægger vægt på, at du

  • har relevant uddannelse indenfor design
  • har 3-5 års erfaring som designer
  • har erfaring med hele produktions- og designprocessen
  • har erfaring med konstruktion og tilpasning
  • er kreativ, nysgerrig og lægger vægt på at levere kvalitet
  • har lyst og mod på at skabe en helt ny kollektion af børnetekstiler
  • er en god kommunikator og formår at skabe stærke relationer
  • behersker engelsk i skrift og tale på forhandlingsniveau

Vi tilbyder dig

  • et job hvor du får stor indflydelse på udvikling af en helt ny kollektion af bæredygtige børnetekstiler
  • et spændende og udfordrende job i en international virksomhed
  • et dynamisk miljø i en flad organisation, hvor din mening vægtes højt
  • sundhedsforsikring, pension og flekstid
  • rejseaktivet, herunder besøg hos leverandører og produktion


Kom med på en passioneret vækstrejse, hvor du bliver en del af en engageret virksomhed.

Arbejdstid37 timer /uge
Tiltrædelseefter aftale
Ansøgningsfrist31. januar 2022
AdresseNordre Strandvej 119G 2. sal, 3150 Hellebæk

Synes du jobbet lyder interessant,
og har du lyst til at blive vores nye kollega, så send din ansøgning til 

Hvem er oliver...?

Oliver Furniture designer børnemøbler der følger sæsonerne af et barneliv.Lige fra spædbarnet i tremmesengen til den stædige toårige og selvstændige syvårige– Oliver Furnitures møbler er designet til at vokse med din familie.

Læs mere om Oliver Furniture

”Der skal være plads til vores børn, familieliv
og tid til at have sand mellem tæerne”

- SØREN RØRBÆK -