Oliver Furniture er en dansk virksomhed, som designer og producerer børnemøbler. Vi brænder for dansk design, bæredygtighed og optimal service til vores kunder. Vi vokser og har derfor brug for for-stærkning.

Som backoffice- og kundeservicemedarbejder skal du

  • have kundekontakt med vores forhandlere i Tyskland og resten af Europa
  • foretage ordrebehandling og kundeservice
  • assistere vores team af country managers
  • deltage i diverse projekter

 Vi lægger vægt på, at du

  • er flydende i mundtligt og skriftligt tysk
  • er stærk i engelsk og har kendskab til de skandinaviske sprog
  • er lærenem og selvstændig i din tilgang til opgaver
  • trives med travlhed og en bred vifte af opgaver
  • har et godt kendskab til Office-pakken

Vi ser det som en fordel, hvis du har boet i et tysktalende land. Måske har du erfaring fra en tilsvarende stilling eller er nyuddannet indenfor kontor/salg/eksport eller lignende.

 Vi tilbyder dig

  • et spændende og udfordrende job i en international virksomhed
  • et dynamisk miljø i en flad organisation, hvor din mening vægtes højt
  • sundhedsforsikring, pension og flekstid

Arbejdstid: ca. 30 timer /uge.
Tiltrædelse: Efter aftale.
Ansøgningsfrist: 30. september 2020.
Adresse: Nordre Strandvej 119A, 3150 Hellebæk.

Du kan læse mere om Oliver Furniture på www.oliverfurniture.com.

Synes du jobbet lyder interessant, og har du lyst til at blive vores nye kollega, så send din ansøgning til sor@oliverfurniture.dk.