Bæredygtig produktion i Europa
Siden 2012 er alle Oliver Furniture produkter fra bæredygtig produktion i Europa. Vi er drevet af en stærk tro på en transparent og bæredygtig produktionskæde. Vores produkter bliver produceret på moderne europæiske møbelfabrikker, der alle opererer med fair og bæredygtige arbejdsforhold. Vores møbler er skabt af træ fra certificerede skove og andre kontrollerede instanser. Vi har et tæt og personligt forhold til vores leverandører, der er baseret på gensidig loyalitet, ærlighed og kærlighed til det gode håndværk. Vores færdige møbler er udelukkende behandlet med ikke-giftig indendørsmaling.
Alle vores møbler er designet så de overholder alle eksisterende EU-normer. For at kunne dokumentere dette har vi siden 2008 valgt at teste vores møbler ved en lang række tests. Vi tester løbende for giftstoffer under hver eneste produktion. Derudover tester vi for sikkerhed ved Dansk Teknologisk Institut.