Seaside Lille+ fra baby til 9 år
Seaside Lille+ består af et kurateret udvalg af konvertible senge, der er perfekte til voksende børn og deres familier.
Seaside Lille+ basic er den ultimative første seng, designet til at følge dit barns søvnbehov fra baby til 9 år. Fra klassisk tremmeseng til juniorseng kan Lille+ basic indstilles i fem forskellige sengeversioner uden ekstra tilkøb – en seng med lang levetid.
Lille+ basic kan også suppleres med et Lille+ søskende kit. Dette kit indeholder ekstra dele til at kunne bygge en tremmeseng til det yngste barn og en juniorseng til det ældste på en og samme tid. Ved tilkøb af andre ombygningskit, kan sengen desuden transformeres til enten en halvhøj seng, hvor barnet under sovepladsen kan indrette en hyggelig hule til leg og samvær med vennerne eller en halvhøj køjeseng, hvis der er behov for to sovepladser. Alle Lille+ senge kan udstyres med et tag (undtagen tremmesengen). Der findes stofbetræk til Lille+ tag i fem forskellige farver.
Herved understøtter Seaside Lille+ Oliver Furnitures grundliggende princip om æstetisk bæredygtighed: Vi skaber møbler, der i såvel design som kvalitet kan følge familien i generationer.
Alle Lille+ senge kan købes separat eller transformeres til en anden seng i Lille+ serien ved tilkøb af et ombygningskit. Lille+ sengene er mindre i både bredde og længde end de klassiske Seaside Collection senge og er derved oplagte i mindre børneværelser.